• Schnelle Lieferung
  • Sicheres Einkaufen (SSL)
  • Frische-Garantie
  • Einfache Bezahlung

Betingelser & vilkår


Velkommen til vores online webshop.
Nedenfor er skitseret vore handelsbetingelser, når du handler i Østerlandsks webshop.

Aftalens parter

"Kundenanvendes om den fysiske person, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, og som ved afgivelse af en bestilling til Østerlandsk Thehus afgiver et tilbud om køb og levering af bestemte varer. Østerlandsk Thehus anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved ordrebekræftelse accepterer Kundens bestilling og som sælger de bestilte varer, og anvendes om den hjemmeside, hvorfra varerne præsenteres og bestilles.

Produktinformation

I Østerlandsk Thehus webshop oplyses varens væsentligeste egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der tages kontakt til Østerlandsk Thehus pr. e-mail butik@osterlandskthehus.dk eller telefonisk på 45 3313 1000.

Priser

Alle priserne er dagspriser og er alene gældende på bestillingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer. Alle angivne priser er inklusive 25 % moms. Der tages forbehold for tryk-, taste-, og tekniske fejl mv.

Online registrering og bestilling
Kunden bærer selv ansvaret for, at de indtastede adresseoplysninger mv. er korrekte. De indtastede oplysninger registreres i vores kundekartotek.

Ordrebekræftelse
Ordrebekræftelsen afsendes automatisk og er derfor ikke kontrolleret af Østerlandsk Thehus. Østerlandsk Thehus forbeholder sig således ret til at annullere en ordre.

Forsendelsesgebyr

Danmark (gælder ikke for Færøerne og Grønland):

GLS ParcelShops: 40 DKK
GLS Direct: 60 DKK 

Køb over 500 DKK. er fragtfri.

Persondatapolitik

For at du kan indgå en købsaftale med Østerlandsk 1889 Copenhagen gennem hjemmesiden www.øth.dk, www.østerlandsk.dk, www.osterlandsk.com, er følgende oplysninger om dig nødvendige: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Registreringen af disse oplysninger sker med henblik på at kunne levere dine købte varer. Disse oplysninger registreres på vores server og slettes såfremt din konto ikke har været i brug i fem år. Ved indsamlingen af personoplysninger gennem vores hjemmeside garanterer vi, at det udelukkende sker ved dit samtykke. Således ved du, hvilke oplysninger, vi indsamler om dig, og hvorfor. Det er udelukkende virksomhedens administrative medarbejdere, der har adgang til oplysningerne. De dataansvarlige tilknyttet vores hjemmeside er ansat af Østerlandsk 1889 Copenhagen. Oplysninger afgivet til Østerlandsk 1889 Copenhagen videregives eller sælges ikke videre til tredjepart, lige såvel som der ikke registreres personfølsomme oplysninger. Du har som kunde på vores hjemmeside altid ret til at gøre indsigelse mod den foretagede registrering, ligesom du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder knytter sig til Persondataloven, og henvendelser i forbindelse hermed sker ved kontakt via email på butik@osterlandsk.dk eller pr. telefon 33 13 10 00.

Du kan ved at logge ind under din profil se hvilke oplysninger vi har om dig og her kan du også selv slette din profil og dermed alle de oplysninger vi vedrørende dig.

Østerlandsk 1889 Copenhagen anvender ”cookies”. Såfremt du ikke ønsker at tillade lagring af cookies på din computer, kan dette ændres gennem indstillinger i din browser. Cookie anvendes med henblik på at give vores kunder den bedst mulige oplevelse ved besøg på vores hjemmeside. Vi anvender yderligere Google Analytics, som ligeledes anvender cookies.

Ved online bestilling bærer kunden ansvaret for, at de indtastede oplysninger er korrekte.

Leveringstid

Varer afsendes inden for 1-3 hverdage. Østerlandsk Thehus bestræber sig på at sende de bestilte varer indenfor 3 hverdage efter ordrens afgivelse. Ved højtider og i ekstra travle perioder kan der påregnes længere leveringstid.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse

Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i kundens besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til kunden.

Reklamation

Østerlandsk Thehus yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). DOG IKKE PÅ THE OG KAFFE, kager, chokolade, og lignende - som hører under FØDEVAREPRODUKTER. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, der direkte eller indirekte er opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Fakturaen skal fremvises til Østerlandsk Thehus i forbindelse med anvendelse af reklamationen. Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske til Østerlandsk Thehus inden rimelig tid efter kunden har eller burde have opdaget manglen. I modsat fald mister Kunden sin ret til at påberåbe sig manglen. Kunden bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.

Ansvarsfraskrivelse

Østerlandsk Thehus' kunder kan modtage relevant information på andre websites gennem links der er angivet på denne website. Disse websites er uden for Østerlandsk Thehus' kontrol. Østerlandsk Thehus kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider. Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem kunden og Østerlandsk Thehus.

Østerlandsk Thehus er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af, at de bestilte varer kommer for sent frem til kunden, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes kundens handling eller undladelse eller forhold, som ligger uden for Østerlandsk Thehus' kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende. Østerlandsk Thehus afgiver ikke yderligere garanti end den reklamationsret, som følger af købeloven og af den på købsdagens i øvrigt  gældende dansk præceptiv lovgivning, med mindre anden aftale foreligger på skrift mellem kunden og Østerlandsk Thehus.

Fortrydelsesret

Meddeler Kunden Østerlandsk Thehus, at kunden har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler Østerlandsk Thehus det modtagne beløb. Gør kunden brug af fortrydelsesretten, skal kunden selv dække de omkostninger, der er forbundet med varens returforsendelse. Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Af hensyn til at kunne spore en eventuel bortkommet returforsendelse bedes kunden benytte PostNord. Kunden skal returnere varen forsvarligt emballeret og i original uåbnet emballage - sammen med den originale faktura. Skriv venligst tydeligt, at fortrydelsesretten ønskes anvendt, og at varens pris derfor ønskes tilbagebetalt. Østerlandsk Thehus anbefaler, at kunden sender varen retur som forsigtig pakke med PostNord. Kunden kan også fortryde sit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen. Returreglerne gælder alle varer solgt som fjernsalg (til private). Returreglerne gælder ikke varer afhentet i vor butik og heller ikke varer solgt til virksomheder.

Forbehold for ændringer
Østerlandsk Thehus forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de vilkår og betingelser, der gælder for dette website. Kunden opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret, om der der sket ændringer. Der tages forbehold for eventuelle tryk-, taste- og tekniske fejl, for prisændringer og udsolgte varer samt leveringsfejl fra Post Danmark.

 Vi ser med glæde frem til at sende dig de ønskede produkter.

Med venlig hilsen

Østerlandsk Thehus

 

Wir verwenden Cookies, um Ihre Online-Erfahrung zu verbessern. Wenn Sie unsere Website weiterhin nutzen, gehen wir davon aus, dass Sie die Verwendung dieser Cookies gerne zulassen. Schließen